Instagramadmin2019-11-15T15:56:58+00:00

Se mit Instagram feed her:

mathiasen_simon

Skoleparathed fordrer en række uudtalte personlig

Skoleparathed fordrer en række uudtalte personlighedsændringsdoktriner (de fem store), shhhh og afvent lige anvisning, mens vi manifesterer internaliseringen af den forfærdelige idé, at læring er en passiv proces, der fordrer lydighed oversat til adlydelse; igangsæt: ‘sæt igang’ og se fugl, nej det var nysgerrighed vingeskudt! for; vilje til anstrengelse og ret mig i retning mod tilsigtet læring, der mestendels fordres at kunne måles - før dét og barnets evner har værdi udi komparative adfærds- og fagfaglige vurderinger efter illusionen om den ‘gennemsnitlige elev’, under udholdenhed i tilbud om faste pensa, forudsigelse svar og målbare data, i en sekventiel tvangsfordybelse I SKAL langt fra KAN og helst ved mellemkomsten af én lærer til én time i ét fag i ét lokale uden udluftning inklusiv manifesteringen af faste afbrydelser disharmonisk klædt i klokker og horn-hæmmende støj for øre- og tankegangen tæt på overgangen til frikvarteret som øer af intensitet i et hav af rutine.
〰️
Der findes ikke en mere ondsindet måde at kastrere det smukkeste potentiale; den unikke egenartethed i en verden, der skriger på at ville underlægges nysgerrigheden.
〰️
Men sådan forholder det sig selvfølgelig kun, hvis barnet er | tilfældig uheldig |
〰️
I stedet for at overveje, hvorvidt børn er skoleparate, bør man i højere grad overveje om skolen i det hele taget er børneparat.
〰️
I den kontekst bør det ikke undre nogen, at der findes en række alternativer og opbyggelige idéer til den periode, som skolen hidtil har påstået, måske ufrivilligt, at skulle være tæt på det eneste sande kapringspunkt for barnets udviklingsmæssige livsindhold.
〰️
Men det er den ikke, og slet ikke hvis vi abonnerer på et system, hvor børn er tilfældigt heldige.
〰️
Den indsigt har vi kollektivt til gode.

Det eneste middel, der kræves for at ændre syste

Det eneste middel, der kræves for at ændre systemisk er en forestillingsevne og vilje til at bryde igennem patologiske tendenser og absurde fortællinger, der ganske enkelt ikke er menneskebarnets potentiale værdigt; “jamen sådan holder vi altså skole”, ja og det skal vi stoppe med, idiot.
〰️
Jeg påkalder METANOIA pr. omgående.
〰️ Dét betyder VEND OM, og med dét mener jeg, at når første menneske hører andet menneske dække sig bag idéen om det ‘gennemsnitlige barn’, så skal første menneske vende om, og i dén bevægelse give en kærlig besked med på vejen i retning af: ”fuck af” (eller noget andet moderne).
〰️
Og kunne man være mere ORDENTLIG; veje tungebundet i retning mod dydig sprogførelse, JA, men nu har vi kørt det her system-mongoloide eksperiment i mere end 20 årtier, og undskyld mig, men nogle gange er det som om, at de 20 årtier sætter sig som 200 års søvnmangel i mangel på fucking MENING med et helt institutions-, skole- og uddannelsessystem; øjne, der er tungere end Sagittarius A*; et gigantisk sort hul, der udgør Mælkevejens centrum.
〰️
Et systems råddenskab kommer bl.a. til u d t r y k, når det udfordres af begrebet: frihed; når status quo endelig kan forandres, så vil det stå meget klart, hvilken side man står på - på transformationens sti; toksiske stride narrativsstrømme vil flyde over og skabe tsunamier, der får fortællingen om Noas Ark til at være VAND ved siden af.
〰️
Bevægelse er altafgørende, hvis bare vi kunne bevæge os!
〰️
En regel, der er lige så sikker som tyngdekraften: I en forandringsproces er det FØRSTE trin de følgendes forudsætning; af samme grund bør man BETRÆDE første trin, og det er at MOBILISERE stemmebåndene og synge barnets sang; i modsætning til at underholde og abonnere på en tavshedskultur, der er så gennemført latterlig og åndsbollet på flere planer end der er sandkorn på klippeplaneten Jorden. 〰️ Så stå dog der i hjørnet og underhold PLEJER, mens vi stille og roligt kvæler de narrativer og mentaliteter, der er ‘plejers’ forudsætning, og finder du en spire her, der og alle vegne, så have os undskyldt; det var bare frø, der blev tabt
〰️
på vejen.

🎼 5 små aber sad på en gren 🎼 | ELLER | i

🎼 5 små aber sad på en gren 🎼 | ELLER | i et bur;
〰️
Eksperimentet består af 4 komponenter: 5 x abe, 1 x bur, 1 x stige, 1 x banan.
〰️
På stigens top finder man, hvis øjne kan se, den lækre, søde og uimodståelige banan.
〰️
Nå ja.. Hver gang en abe kravler op ad stigen, åbnes burets sluser, og de andre aber modtager - samtlige - et koldt gys (her vand 💦).
〰️
PRÆMIS: Abe kan ikke li’ at blive overskyllet med vand.
〰️
Efter noget tid; når en abe kravlede op ad stigen skete der det forunderlige; de andre aber tævede den, se! De var altså ikke vilde med det pludselige vandskyl ifbm. nærværende abes bananbestræbelser.
〰️
Efter endnu længere tid; aberne vovede end ikke at betræde stigens første trin af hensyn til lagene af tæsk, der ville påføres dem - efter en sådan handling. Dette desuagtet den fristelse, der var forbundet med bananen på stigens top.
〰️
Men så fjerner vi bare én abe ad gangen; og så tilføjer vi en ny i dens sted.
Hvad gør ny abe?
〰️
Ny abe kravler straks, som afhang hele dens eksistensgrundlag heraf, opad stigen;
retning - op,
bestræbelse - fysisk,
mål - banan.
〰️
Hvad gør de andre aber?
De tæver ny abe.
〰️
Ny abe ‘lærte’ herved - ALDRIG at betræde trinnene for bestandigt. Det sørgelige var dog, at aben aldrig blev klar over grunden til det pludselige voldsgilde; den blev aldrig rigtig klar over, hvorfor det aben gjorde, var forkert.
〰️
Endnu en abe blev erstattet for en ny, og det samme skete, men endnu sørgeligt blev det, for se! Den første deltog nu også i uddelingen af tæsk.
〰️
Processen blev gentaget indtil der sad 5 små nye aber i et bur, der, trods ingen af dem havde oplevet det oprindelige KOLDE GYS (💦), alligevel tævede hverandre, der forsøgte at kravle op ad stigen.
〰️
Kunne man spørge aberne (og dertil modtage et svar), hvorfor i alverden de dog deltog i den mærkværdige adfærd, så ville de nok svare noget i retningen af: “Tjaa.. Det ved vi ikke rigtig. Det er vel bare sådan vi gør tingene her.”
〰️
Og sådan kan aber og mennesker have meget tilfælles.
〰️
Ikke?

AKTUALISERING 〰️ Aktualiseringsfasen drejer si

AKTUALISERING
〰️
Aktualiseringsfasen drejer sig om at samudvikle de nye systemiske principper kollektivt; skolerne udveksler erfaringer, diskuterer, reflekterer, præsenterer, kritiserer (for at finde mening) og meget mere, der har til formål at kvalificere valget af model.
〰️
Og endelig vil det være her, at skolerne vurderer hinanden ud fra første fases gyldne regel:
1. For hvem er det vigtigt?
2. For hvad er det vigtigt?
〰️
Viser det sig, at barnet (som led i det NYE BØRNESYN) ikke indgår som led i svaret, så er det, med andre ord, tilbage til tegnebrættet. Heldigvis har en sådan skole nu noget, som den ikke havde før; en helt anden erfaringsramme, ud fra hvilken det vil være nemmere at tage nye skridt på den vej, der er brolagt med muligheder for at skabe et værdigt livsafsnit for et barn på en skole i Danmark.
〰️
Skoler gives en fair og retfærdig chance for at skabe steder for alle, ikke fænglser for den enkelte. Den chance er dyrebar.
〰️
Børn vil ophøre med at være produkter.
〰️ I stedet vil det være skolerne, der er produkter.
〰️ Produkter af fællesskaber, der drives af lidenskab og entusiame, hvor dette at ‘være begejstret for noget’ vil sende en uddannelsesbesked til fremtidens generationer om at kultivere, opelske og styrke det iboende potentiale, der til gengæld vil ændre fællesskaber på tværs af generationer og felter - til det bedre. 〰️
Gid det ville føre til autopoietiske systemer; selvopretholdende og -styrende, som de celler, der farer rundt i det levede liv; en idé og et koncept, der alene fordrer egne komponenter for at vedblive med at være en manifestation ind i virkeligheden.
〰️
Og er der noget med, at ’T-celler’ dræber infektiøse mikroorganismer? I så fald kan det være interessant at forkorte transformationsteamet til ’T-teamet’, og derfor: plant frøene allerede nu, desto nemmere bliver det at gennemføre | METANOIA | der betyder at vende uigenkaldeligt - om.
〰️
Det er nu op til skolerne, hvordan de vil træde ind i spillet. Et spil om modeller og muligheder.
〰️
Dette ‘hvordan’, er hvad jeg har forsøgt at give et bud på - her i 6 faser.
〰️ MLEEIA: Mobilisering, lokalisering, eliminering, eksperimentering, implementering, aktualisering.

IMPLEMENTERING 〰️ Til forskel fra eksperimente

IMPLEMENTERING
〰️
Til forskel fra eksperimenteringsfasen er implementeringsfasen der, hvor de nye systemiske principper træder i kraft.
〰️
Eksempelvis (hvis det er dét, man er nået frem til):
- Ubegrænset aldersblanding
- Ingen klokke, der ringer
- Projektbaseret undervisning (skolen er overgået til reel projektskole)
- Interesserebaseret undervisning (læring tager afsæt i det frie valg) - Workshopbaseret undervisning, hvor lærere, gæstelærere, pædagoger og/eller forældre tilbyder ‘fordybelsesmoduler’ i et givent emne, eller område. - Højere forældreinddragelse på en række områder.
- Lader tvang vige pladsen for lyst.
〰️
Og eksemplerne er tusindvis, så jeg stopper her. 〰️
Og som jeg også har meddelt det før, så vil det med eksemplerne ovenfor stå klart, at det er ganske svært at skrue på ét forhold i nærværende skolemodel, uden samtidig at skrue på samtlige. 〰️ Det er forestillingsevnens fineste byrde; at kunne gennemskue potentialet for, hvad dét vil føre med sig - på sigt, i jagten på et sted, der er børn, voksne og fremtiden værdig.
〰️
Denne fase er afslutningen på et gigantisk observationseksperiment;
hvad virkede, hvordan, hvorfor, hvornår og andre HV-ord i dén dur.
〰️ Det burde ikke være nogen sag at omsætte den samlede observation til et reelt udkast, der kan inspirere andre skoler, for således at kvalificere den mulighed at blive sat fri som skole; ledere; lærere; pædagoger; læring, som det vigtigste: børn, for endelig at kunne meddele, hvilke potentialer, der findes i en sådan form for frihed, og hvorfor den for alt i verden (Danmark) ikke må tages fra ovenstående.
〰️
Og gid implementeringsfasens styrende aktører tog bestik af barnets forventninger og tilbøjeligheder, der også søger erfaring i almindelighed; velværets i særdeleshed.

EKSPERIMENTERING 〰️ Afhængig af de involvered

EKSPERIMENTERING
〰️
Afhængig af de involveredes samlede idébank igangsættes fasen, hvor samtlige, såvel børn som voksne, træder ind i eksperimenteringsfasen.
〰️
Endelig får idéerne liv, og den lange vandring fra mobilisering, lokalisering og eliminering bærer nu endelig (forhåbentlig) frugt.
〰️
Måske vil det mest blive affejet her. Måske vil det tilføre nyt liv til en række idéer.
Måske vil vi opdage, at det vi forsøgte at eliminere ikke var katalysatoren for en generel patologi, men en reel tryghed for enkelte børn, hvilket igen vil føre til en ny opfattelse af, hvordan en ny strukturel ‘indretning’ vil kunne agere stilladserende tryghed for disse.
Måske vil børnene invitere til nye måder at opfatte rummene på i deres måde at møde de nye idéer på.
Måske vil børnenes medbestemmelse alene bære projektet, og det vil i høj grad være dem, der driver værket og sætter de pejlemærker, der skal sikre skolens fremadrettede udvikling og vej. 〰️
Eksperimenteringsfasen er dér, hvor magien sker, og det er hyperkomplekst at dykke ned i det her uden at ødelægge potentialet for, hvad det reelt kan føre frem til. Så det vil jeg, for nuværende, ikke. 〰️
Jeg tror, det er afgørende og fundamentalt vigtigt at huske på, at det tager tid at ændre kultur, men det tager endnu længere tid at ændre mentalitet(er). Det fordrer selvfølgelig, at man får øje på de der mentaliteter og narrativer, der blokerer potentialet, og endnu vigtigere; italesætter dem og derved molesterer en fortløbende, eller forestående tavshedskultur.
〰️
Det gælder for så vidt ikke kun i denne fase.

ELIMINERING 〰️ ‘Cancerens’ arnested og de

ELIMINERING
〰️
‘Cancerens’ arnested og dermed systemiske ophav er nu lokaliseret, og det er blevet tid til at eliminere; det er under elimineringsfasen, at de bedste idéer oftest vil se dagens lys; en teskefuld nysgerrighed og en knivspids forestillingsevne vil tilsammen udgøre de vigtigste komponenter i denne kritiske fase.
〰️
Her diskuteres, reflekteres og perspektiveres der frem til det meste, og alt vendes og drejes ifbm. at håndtere det ene spørgsmål: hvordan afliver vi denne tendens, dette systemiske princip, mens vi samtidig forholder os til alternativet; dette nye, der skal træde i dets sted, såfremt der overhovedet er noget, som skal træde i dets sted?
〰️
Elimineringen sker ikke kun udelukkende ved at fjerne ‘knuden’, men ved i stedet at sætte noget opbyggeligt i dets sted, et eksempel kunne være, at man ville ophæve inddelingsprincippet efter alder, og i dets sted forholde sig til ubegrænset aldersblanding som en reel mulighed, med de overvejelser og kvaliteter, som naturligt følger med en sådan beslutning.
〰️
Elimineringsfasen er kendetegnet ved at være et tankeeksperiment, hvor samtlige idéer tages med videre til næste fase, hvor vi for første gang træder ind i praksis og gør idéerne til virkelighed.
〰️
Efter elimineringsfasen vil det stå klart for enhver, at den hidtige model er så ‘velkonstrueret’, at det er vanskeligt at skrue på én komponent, uden samtidig at skrue på en hel del andre.
〰️
Denne indsigt er banebrydende vigtig - for den videre proces, for da vil vi indse, at alt er til opbyggelse.

LOKALISERING 〰️ Tag den pædagogiske hårde sa

LOKALISERING
〰️
Tag den pædagogiske hårde samtale!
〰️
Denne fase drejer sig om at lokalisere ‘canceren’. Det kan lyde hårdt, og det er det også, men i et allerede etableret system med patologiske systemiske principper, vil der være komponenter, der i sig selv er årsagen til, at patologien spreder sig. 〰️ Lokaliseringsfasen drejer sig således om at gennemskue, erkende og forestille sig, hvad der konkret kan være årsagen til den dårligdom, der hersker på nærværende skole.
〰️
Der kan, for nu at blive i kræftterminologien, i mangel på bedre, være tale om en række ‘knuder’. 〰️ De skal nu lokaliseres for at kunne gå videre til næste fase.
〰️
En måde, hvorpå transformationslegionen (T-teamet) kan visualisere dette er ved at brainstorme over samtlige ‘komponenter’ sammen med det samlede pædagogiske kollegium, for derefter, at alle afgiver ‘stemmer’ rettet mod det forhold, der er anledning til en række udfordringer, således det bliver synligt, hvad der er den konkrete årsag til patologien.
〰️
I denne kritiske fase er det min største opfordring, at man involvere såvel elevråd som forældrebestyrelse, enten i hele processen (optimalt), eller som minimum i de afsluttende dele af den.
〰️
Det er min påstand, at det ofte vil lede frem til et problem i de systemiske principper, som f.eks. et-tals-tyranniet: én lærer til én klasse i én time i ét fag i ét klasseværelse, eller ‘adskilte faciliteter’, timeskift, overgange, inddeling efter alder, forberedelse vs. undervisningstimetal, rumligt; lokaler og inventarets beskaffenhed o.lign./m.m.
〰️
Og endelig vil jeg på forhånd ‘beklage’ for at skrive det næste; vær opmærksom på, at ‘canceren’ mere end ofte kan findes i det samlede kollegies narrativer og mentaliteter; uværdige, normbestemte og tavshedskulturelle styringsakser, der bremser enhver form for nytænkning, hvad angår den unikke mulighed som frihedsforsøgsordningen er.
〰️
Dén ‘cancer’ SKAL italesættes, det er simpelthen afgørende nødvendigt for at komme videre.

MOBILISERING 〰️ 6 faser, 4 enheder, 2 spørgsm

MOBILISERING
〰️
6 faser, 4 enheder, 2 spørgsmål
〰️ 6: Mobilisering, lokalisering, eliminering, eksperimentering, implementering og aktualisering. 〰️
4: Børnene, forældrene, det samlede pædagogiske kollegium, lederne.
〰️
2: For HVEM er det vigtigt, for HVAD er det vigtigt?
〰️
‘Transformationslegionen’; kalder jeg dét hold, der står for at lede nærværende skole gennem de 6 transformationsfaser. Kunne vi kalde det ‘transformationsteamet’? Ja, hvad ellers? Vi kunne også kalde det: nu-skal-der-fanden-fuckme-ske-noget-teamet.
〰️
Mobiliseringsfasen drejer sig om dette, som det døbte navn også tilskriver det, at mobilisere hjerner, der står i lys lue ved nyheden om muligheden for fundamental, dybtgående og vidtrækkende forandring og nyskabelse på skole- og uddannelsesområdet.
〰️
Mobiliseringen drejer sig om at igangsætte; en art 3-2-1 BAG et opbyggeligt bud på den bedste idé - nogensinde; man ville måske sige, at her udfordrede de status quo for aldrig at skulle udfordre igen..
〰️
Bud:
Nedsæt en art udvalg til at forberede de næste faser (T-teamet).
Det samlede pædagogiske kollegium tager i fællesskab alle beslutninger - sammen.
Udvidet samarbejde med skole- og forældrebestyrelsen.
Udvidet samarbejde med skolens elevråd.
Afsøg samtlige lokaltforankrede muligheder. 〰️
Og listen her er langt længere, men fortolk det ovenstående som indledende bemærkninger til, hvordan man konkret kan igangsætte processen, og udfyld selv resten ved egne idéers mellemkomst.
〰️
Transformationslegionen (T-teamet) skal til enhver tid forholde sig til én regel, hvilket egentlig drejer sig om at forholde sig til de beslutninger, der bliver taget, særligt i transformationens sidste faser. 〰️ Reglen er i grunden to spørgsmål, der skal sikre, at den nye model bliver børn værdige, og samtidig vil være den forgangne model langt overlegen og dermed voksen.
〰️
1. For hvem er det vigtigt?
2. For hvad er det vigtigt?
〰️
Viser det sig, at barnet (med afsæt i det Nye Børnesyn) ikke indgår som led i svaret, så må idéen forkastes, eller arbejdes med, således idéen kan bruges til det videre forløb.

Indlæs flere Følg mig på Instagram